StigeGolf

Et spil for hele familien

Når sommeren er over os, er det tid til at finde grill, parasol og forskellige havespil frem. Det populære Stigegolf er et spil der er ideelt til hyggelige stunder med familie og venner. Det geniale ved Stigegolf er at alle kan være med uanset alder. Med kun 1-2 dages levering kommer du hurtigt i gang med at spille i sommersolen.

Vis kategorier

Kvalitetsprodukt

I denne kategori finder Danmarks sjoveste havespil for hele familien LadderGolf, Ribbegolf eller Stige golf. Vi tilbyder spillet  i massivt lakeret bøgetræ med ægte golfbolde snoresæt (Bolas) Du kan vælge om spillet skal være til 4, 5 eller hele 6 personer.

Hvis du kun mangler golfboldene med snorene (de kaldes Bolas), kan du købe dem færdiglavede i forskelligt antal uden stativet. Boldene er rigtige golfbolde som er gennemfarvede. De flotte farver kan derfor ikke slides af ligemeget hvor meget I spiller.

Et anderledes spil

Hver deltager vælger en farve og får dermed tre snore med med en golfbold i hver ende. De kaldes for bolas. Herefter kan spillet begynde med de farverige ægte golfbolde,  blandt andet fås i grøn, blå, gul, sort, hvid eller rød.

Stigegolf er et anderledes spil, der bidrager til en sjovere sommer med leg og konkurrence for venner og familie.

Stigegolf for hele familien skyder sommeren godt i gang

Sommer og sol betyder hygge sammen med dine nærmeste og masser af kvalitetstid til rigtig at nyde hinandens selskab og lave en masse sjove aktiviteter sammen. Kan I lide at spille havespil, vil stigegolf uden tvivl være et stort hit, og noget af det allerbedste ved stigegolf er, at alle, uanset alder, mobilitet og erfaringsniveau, kan være med, hvilket gør stigegolf til et fantastisk familiespil for både unge og ældre. Men måske selv de garvede stigegolfspillere lige har brug for at få genopfrisket reglerne i stigegolf, før I kaster jer ud i kamp – i så fald finder I reglerne i stigegolf nederst på siden. Bestil stigegolf her, og glæd jer til timevis af underholdning.

Stigegolf-regler – hvordan spilles stigegolf?

Hvordan spiller man stigegolf? Heldigvis er reglerne i stigegolf ret simple, når først du har prøvet spillet et par gange, hvilket uden tvivl også er noget af det, der gør spillet rigtig populært. Opstilling af stigegolf gøres således:

Alt efter hvilken version af stigegolf, du køber, består spillet af en eller to stiger, der leveres med fire sæt bolas i forskellige farver. Før spillet kan begynde, skal stigen/stigerne samles, hvilket klares nemt og hurtigt med en skruetrækker.

Begynd ved at sætte de tre ribber i hullerne på den ene side, hvorefter den anden side af stigen sættes på. Skru dem fast med de tilhørende skruer, og sæt herefter også fødderne på stigerne.

Nu er I klar til at spille. Aftal på forhånd en linje, hvorfra der skal kastes – gerne omkring fem skridt fra stigen – og find ud af hvilket hold, der skal starte.

En runde i stigegolf består af tre kast, og hver spiller kaster kuglerne én efter én, hvorefter det er næste spillers tur. Kasteteknikken er valgfri, blot kuglerne ikke rører jorden, før de rammer stigen. Vinderen af runden får lov til at kaste som den første i den efterfølgende runde.

Man vinder i stigegolf ved at være den første til at opnå præcis 21 point. I hver runde gives der 3 point til spilleren, hvis vedkommendes kugler hænger på øverste ribbe på stigen, 2 point hvis de hænger på midterste ribbe og 1 point hvis de hænger på nederste ribbe.

Hænger alle tre af spillerens bolaer på samme ribbe, får spilleren også 1 bonuspoint. Det samme gør sig gældende, hvis de tre bolaer hænger på tre forskellige ribber på stigen.

Det betyder i praksis, at den højest mulige score i en runde er 10 point, hvilket udløses, hvis alle tre bolaer hænger på stigens øverste trin. Man må gerne forsøge at skyde hinandens bolas ned undervejs i runden.

At nå præcis 21 point er sværere, end det måske lyder. Har en spiller for eksempel 19 point og mangler 2 point for at vinde, vil en runde, der udløser mere end 2 point, ikke gøres op for spilleren.

I stedet fortsætter spilleren på de 19 point igen i næste runde. Skulle det ske, at to spillere begge ender på 21 point i samme runde, spiller de to spillere en ny runde imod hinanden, hvor det er den, der får flest point i denne runde, der endeligt vinder spillet.

FAQ om stigegolf

Hvad er stigegolf?

Stigegolf er et morsomt og udfordrende sommerspil for hele familien, og det kræver ikke mere plads end det nemt kan spilles i haven eller på campingpladsen. Golfboldene er på snore, og det gælder om at kaste dem, så de hænger på ribberne eller skyder de andres ned.

Hvad spiller man til i stigegolf?

Man vinder et spil stigegolf ved at opnå præcist 21 point. En bola på øverste ribbe giver tre point. Midterribben giver to point, og den nederste ét point. Der er bonuspoint, hvis alle tre bolaer hænger på samme ribbe eller præcis én på hver.

Hvor langt væk skal man stå i stigegolf?

Inden spillet begynder, aftaler spillerne den afstand, der kastes fra. Den gængse regel er omkring fem meter, eller fem gode skridt. Det er en afstand, hvor alle kan være med, men som samtidig er udfordrende. Hvis der er mindre børn med, kan afstanden mindskes.

Hvad er reglerne i stigegolf?

Stigegolf er egnet til fire til seks personer, men færre kan også spille med. Spillerne har hver tre bolaer, som de kaster efter tur. Vinderen er den, der først opnår nøjagtig 21 point ved at have sine bolaer hængende på stigens ribber.