Ping! Den velkendte klang fra din driver. Du følger din ny indkøbte Titleist ProV1 golfbolds bane med øjet – den sidste høje syngen fra slaget bliver erstattet med den ligeså velkendte lyd, plumb! Du ærgrer dig, først over dit slag, det ekstra ciffer på dit scorekort – Derefter over tabet af den fine, hvide golfbold som du kun nåede at røre 1-2 gange. Du har lige købt en pakke med 3 stk som kostede det samme som middagen i klubhuset. Dine nye golfbolde er blevet til søbolde.
Søbolde går også under navne som brugte golfbolde (selv om de ikke har været en tur i vandet) og lake balls som er den engelske betegnelse.
Det anslåes, at flere millioner golfbolde, lider samme skæbne hvert år i Danmark. Alene 120.000 golfbolde ender hvert år i søen på det 17. hul på den legendariske golfbane TPC Sawgraas i Florida, USA. Globalt ser antallet af tabte golfbolde astronomisk ud.
Nogle miljøforkæmpere er bekymrede for disse milliarder af tikkende tidsindstillede miljøbomber, med det utal af kemikalier, der anvendes til at producere moderne hightech golfbolde i dag. Det er dog ikke kun i vandhazarderne, men også på land at de brugte golfbolde kan være en trussel for naturen.
Ved at købe søbolde er du derfor med til at støtte op om miljøet samtidig med du sparer penge på dine golfbolde.
Vi bestræber os på at have den bedste kvalitet af søbolde samtidig med at være de billigste på markedet.
De brugte golfbolde bliver først sorteret efter fabrikat og model. Derefter Grader / sortere vi boldene i forhold til slagmærker, misfarvninger og tuschstreger. De pæneste golfbolde kalder vi for Grade A og de næst pæneste for Grade B. Alle boldene er spilbare og det er det kosmetiske der gør forskellen.
Der kan forekomme logoer og tusch på boldene i alle vores sorteringer. I Grade A sorteringen er det dog begrænset med større tuschstreger.
Vi tilbyder også Grade C på nogle produkter, hvilket er de meget slidte bolde.
Du kan finde mere info om hvordan vi sortere vores golfbolde inde på alle vores golfbolde produkter.